Vi gør opmærksom på, at du selv er ansvarlig for at overholde gældende lovgivning mht. Covid-19, når du lejer vores selskabslokaler.

Betingelser

Handelsbetingelser/Regler:

Ved ansøgning om leje af lokalet skal du under det enkelte selskabslokale tjekke om det kun udlejes til beboere i afdelingen, beboere i hele selskabet eller for andre. Der skal oplyses navn og adresse på juridisk ansvarlig. Er man ikke beboer der hvor dette kræves, forbeholder vi os ret til at annullerer bookningen og tilbagebetale pengene.

En forudsætning for leje af lokalet er, at lejeren selv deltager i arrangementet.

Man har lokalet på lejedagen fra kl. 11.00 til næste dag kl. 9.00 på hverdage og ved leje i weekender er det fra fredag kl. 11.00 til mandag kl. 9.00.

Der må ikke gennemføres aktiviteter, som ikke er aftalt. Ved børnearrangementer skal der være voksenopsyn under hele aktiviteten.

Der må ikke holdes ungdomsfester (fester for unge, både over og under 18 år, studenterfester el. lign.)
Vi forbeholder os ret til at afvise arrangementer af ovenstående eller lign. karakter.
Lejeren er ansvarlig for ro og orden. Af hensyn til beboerne, skal døre og vinduer holdes lukket og støjniveauet dæmpes, søndag til torsdag kl. 22.00 og fredag til lørdag kl. 24.00.

Rygning i lokalerne er forbudt.

En hver beskadigelse af lokaler, indbo og lignende skal erstattes af lejeren. Lejeren har pligt til at give meddelelse om eventuelle skader. Lejeren er ansvarlig for aflåsning efter benyttelsen. Tjek at vinduer er lukket når lokalet forlades.

Inventar, stole, borde, afleveres på de pladser, de er modtaget.

Opvask samt rengøring af komfur/køleskab og opvaskemaskine skal foretages inden aflevering, og affald anbringes på de anviste steder. Pas på, ikke at få forbyttet fade og lignende.

Service optælles ved aflevering og lejer er pligtig til at erstatte manglende eller ituslåede dele. Erstatning modregnes i depositum. Dækker depositum ikke, fremsendes regning.

Boligselskabet kan ikke drages til ansvar for skader eller tyveri fra lejeren og brugere af lokalet.
Skader på inventar, der er foretaget af lejer, eller dennes gæster, erstattes efter boligselskabets vurdering.

Manglende rengøring/oprydning betales efter regning. Hvis sikringskop på branddør i sal er knust, skal der betales kr. 500 som modregnes i depositum.

Hvis der i forbindelse med afholdelse af arrangementet kræves beværterbevilling, eller der skal betales Koda-afgift, foretages dette af lejeren uden ansvar for boligselskabet.

Overtrædelse af et eller flere af ovenstående punkter, vil medføre, at lejeren ikke fremover vil kunne leje lokalet.
Vær opmærksom på at afbestilling/annullering skal ske senest 30 dage fra bookning. Senere end 30 dage efter bookning tilbagebetales depositum ikke.

Lejers annullering af lejeaftale vil i begge tilfælde medføre tab af reservationsgebyret.

Afregning og tilbagebetaling af depositum finder sted senest 14 dage efter lejeperiodens afslutning.

Boligselskabet kan med 1 måneds varsel og undtagelsesvis disponere over lokalerne, uanset fortløbende lejeaftale og det fulde beløb vil til enhver tid blive tilbagebetalt.